Gitte og Kristian StagisOm Gitte og Kristian Stagis

Laserterapi har været en del af vores hverdag de seneste 5-6 år. Det hele startede, da Gitte fik en diskusprolaps for snart 12 år siden, dertil kom smerter efter slidgigt og hybermobilitet. På det tidspunkt var det nødvendigt at medbringe en kørestol, når vi skulle rundt omkring, og der skulle gås mere end 100-200 meter.

Ved et tilfælde hørte vi om laserterapi, og var på det tidspunkt indstillet på at prøve alt. Vi var skeptiske i starten, da det ikke umiddelbart gav mening, at en bestemt bølgelængde af lys, kunne afhjælpe smerter. Ved det første besøg hos en behandler, var det næsten som kravlende og der blev ikke lovet noget. Det havde jo stået på et godt stykke tid. Men behandlingen virkede, og efter få behandlinger var det muligt at gå rundt og shoppe i over 2 timer. 

I starten fik Gitte en del behandlinger, men de seneste år har kun været vedligeholdelse. Laserterapien og en struktureret træningsindsats har gjort, at det nu er muligt at arbejde på deltid og at være fri for smertestillende medicin.

Da vores gode ven Bjarne startede Frederikssund laserterapi, blev vi naturligvis faste kunder. Så da han valgte at flytte sin familie og klinikken til Bornholm og startede Bjarnes laserterapi op dér, stod det klart, at vi måtte tage over.  

Vores behandlerteam har en sundhedsfaglig baggrund og Gitte selv har arbejdet som bioanalytiker på Hillerød Hospital. Herudover har teamet gennemgået et kursusforløb hos PowerMedic, som er opfinder og leverandør af GigaLaseren, samt et praktisk forløb hos en erfaren behandler. 

Vi er både glade og stolte over, at kunne give andre muligheden for at opleve den effekt laserterapi har på smerter og helingsforløb. 

Gitte og Kristian Stagis

Frederikssund laserterapi -Vangedevej 3, 3600 Frederikssund -Nykredit 5479 7239944 - CVR 41 13 05 04 - Mobilepay 34 41 44 20 68 10 26 gitte.stagis@gmail.com