Bjarne Asbahr
Eksamineret helse- og sportsmassør

Om Frederikssund laserterapi

Bjarne: Idéen til Frederikssund laserterapi opstod i forbindelse med, at jeg døjede med en frossen skulder. Jeg gik i tre en halv måned uden at få en diagnose (fordi jeg ikke gik til lægen, jeg troede hele tiden at det gik over af sig selv) og smerterne tog bare til dag for dag. Til sidst havde havde jeg nærmest ikke nogen nattesøvn på grund af smerter og fordi jeg ikke kunne ligge på min dårlige skulder. Jeg endte med at gå til lægen og fik en henvisning til en fysioterapeut, som i løbet af meget kort tid kunne fortælle mig, at jeg desværre havde fået en frossen skulder.

Fysioterapeuten fortalte at det kan have lange udsigter med helbredelse - fra et halvt til 3 år og værste tilfælde endnu længere.  Min læge gav mig en recept til smertestillende medicin, som i nogle tilfælde lige tog toppen af smerterne. Men tanken om de lange udsigter gjorde mig desperat og ked af det.

Så kom min kone Jannie i tanker om en af vores gode venner, som lider af gigt. Hun har i over et år modtaget medicinsk laser med Gigalaser - også kaldet laserterapi mod de smerter gigten giver, og er helt stoppet med den smertestillende medicin mod denne. På det tidspunkt var jeg parat til at gøre hvad som helst for at slippe for mine smerter, jeg fik bestilt en tid til laserbehandling med Gigalaser og må ærligt indrømme at jeg i starten var ret skeptisk.

Man mærker intet, når man modtager laser, måske en anelse murren i området. Jeg fik at vide, at jeg først ville kunne mærke en forskel efter 3. eller 4. behandling. Og jeg må ærligt indrømme at min skepsis om laser blev gjort til skamme. Ganske rigtigt efter 3. - 4. behandling begyndte smerterne at aftage, men eftersom jeg havde gået med det i så lang tid, skulle jeg nok regne med 10 - 12 behandlinger (ca. 3½ uge). Og sådan blev det. Og efter behandlingerne var jeg så godt som smertefri.

Jeg har samtidig gået hos fysioterapeut som har givet mig øvelser, så jeg kunne få min mobilitet tilbage. Efter sådan en fantastisk oplevelse begyndte jeg at nørde alt som havde med laserbehandling at gøre, og hvad der sker når vores celler modtager laser osv. Det som fangede mig specielt var hvordan laserbehandling kunne forkorte en akut idrætsskade, det lød for godt til at være sandt.

Jeg er selv aktiv idrætsudøver inden for løb og cykling og har spillet meget fodbold i mine unge dage. Og når jeg tænker på alle de skader jeg har pådraget mig i mit idrætsliv, og den tid det har taget for at komme tilbage, samt de frustationer man har haft for hurtigt at komme tilbage på sporet igen.... så tænkte jeg, at hvis jeg kan gøre en forskel på det i mit nærområde, så er det det jeg SKAL!

Hvis jeg samtidig kan hjælpe mennesker med daglige kroniske smerter vil det jo være helt fantastisk. Jeg har i næsten 20 år arbejdet i medicinalbranchen hvor jeg på den måde også har været med til at hjælpe mennesker til at få en bedre livskvalitet. Det vil jeg gerne fortsætte med bare i en anden sammenhæng, nemlig med laserterapi. Jeg har været på kursus i laserterapi hos Powermedic og blev eksamineret helse- og sportsmassør i april 2019 hos AT WORK

Frederikssund laserterapi v/ Bjarne Asbahr, Bakkekammen 74, 3600 Frederikssund. Tlf. 61 26 98 34. CVR 40096027. Mobilepay 580281. Bank 64932030980
Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk